Tema

Rundt om enevælde og oplysningstid

Historier om Danmarks sætter fokus på tiden fra enevældens indførsel og frem til oplysningstiden. En periode der rummer mange spændende fortællinger.

Nationalmuseet

Kongen fik med enevælden uindskrænket magt. Samfundet var opdelt i stænder, og der var stor forskel på de forskellige dele af befolkningens levevilkår og muligheder – helt ned til hvilket tøj man måtte bære. Danmark havde kolonier og indgik i trekantshandlen. Økonomien stortrivedes under det, vi kender som ”den florissante handelsperiode”.

Samtidig var det også en tid med forandring i luften.  Ludvig Holberg lavede samfundssatire med sine komedier, nye oplysningstanker om fornuft og fremskridt kom til os fra syd, Struensee mistede hovedet i forsøget på at vinde riget og tidens store landboreformer medførte bl.a. ophævelsen af stavnsbåndet.

Historier om Danmark giver nogle forslag til, hvor du kan opleve historier fra perioden rundt omkring på landets museer.



Gå på opdagelse i tidligere historiske temaer, der er samlet her: